Opskrift på Mørbradgryde

april 25, 2017

Mørbradgryde er en god gammel klassiker, som jeg med savl i mundvigene husker fra min barndom i 80'erne og 90'erne. På trods af alderen er den stadig virkelig lækker, og tilbehøret kan let udskiftes, så man med variation kan spise rester dagen efter.  Foretrækker man flere grøntsager, kan man med fordel tilføje feks gulerødder.

Ingredienser til 4 personer:

600g afpudset svinemørbrad
1-2 stk. wienerpølser (alternativt cocktailpølser)
125g bacon i skiver
300g champignoner
1 dåse hakkede tomater
2 mellemstore løg
70g tomatpure, koncentreret
5dl piskefløde
1spsk. paprika, edelsuss
Salt
Peber

How to:

Start med at skære baconen i mundrette bidder, steg det, og lad det dryppe af på et stykke køkkenrulle. 

Skær derefter mørbrad ud i mindre skiver, steg dem ca. 1-2 min. på hver side, og lig dem på en tallerken.

Løgene hakkes, champignoner og pølser skives. Disse brunes sammen i en gryde.

Tilsæt de hakkede tomater, tomatpure og paprika, og rør det sammen. Tilsæt fløden og lad koge op.

Til sidst tilsættes mørbrad og bacon, og lad simre i 20 min.

Serveres med feks ovnstegte kartofler, ris eller kartoffelmos.

Ingen kommentarer:

Leveret af Blogger.